Battle of Brunnanburh: Difference between revisions

From Cunnan
Jump to navigationJump to search
No edit summary
 
(Characters not displaying properly, (UTF-8 page trying to display ISO-8859-1) changed the text to UTF-8)
 
(3 intermediate revisions by 3 users not shown)
Line 1: Line 1:
The '''Battle of Brunnanburh''' recounts an [[Anglo-Saxon]] victory over an alliance of Scotts and Danes from [[Ireland]] in the year 937. [[Tennyson's translation of the Battle of Brunnanburh]] gave the poem new fame in the [[19th Century]].
The '''Battle of Brunnanburh''' recounts an [[Anglo-Saxon]] victory over an alliance of [[Scotland|Scots]] and [[Denmark|Danes]] from [[Ireland]] in the year 937. [[Tennyson's translation of the Battle of Brunnanburh]] gave the poem new fame in the [[19th Century]].


==Original poem==
==Original poem==


Her Æþelstan cyning, eorla dryhten, <br>
Her Æþelstan cyning, eorla dryhten,<br>
beorna beahgifa and his broþor eac, <br>
beorna beahgifa and his broþor eac,<br>
Eadmund æþeling, ealdorlangne tir<br>
Eadmund æþeling, ealdorlangne tir<br>
geslogon æt sæcce sweorda ecgum<br>
geslogon æt sæcce sweorda ecgum<br>
ymbe Brunnanburh. Bordweal clufan,<br>
ymbe Brunnanburh. Bordweal clufan,<br>
heowan heaþolinde hamora lafan<br>
heowan heaþolinde hamora lafan<br>
afaran Eadweardes, swa him geæþele wæs<br>
afaran Eadweardes, swa him geæþele wæs<br>
from cneomægum, þæt hi æt campe oft<br>
from cneomægum, þæt hi æt campe oft<br>
wiþ laþra gehwæne land ealgodon<br>
wiþ laþra gehwæne land ealgodon<br>
hord and hamas. Hettend crungun,<br>
hord and hamas. Hettend crungun,<br>
Sceotta leoda and scipflotan<br>
Sceotta leoda and scipflotan<br>
fæge feollan. Feld dænnede<br>
fæge feollan. Feld dænnede<br>
secga swate siõþan sunne up<br>
secga swate siõþan sunne up<br>
on morgentid, mære tungol<br>
on morgentid, mære tungol<br>
glad ofer grundas godes condel beorht,<br>
glad ofer grundas godes condel beorht,<br>
eces drihtnes, oõ sio æþele gesceaft<br>
eces drihtnes, oõ sio æþele gesceaft<br>
sah to setle. þær læg secg mænig<br>
sah to setle. þær læg secg mænig<br>
garum ageted, guma norþerna<br>
garum ageted, guma norþerna<br>
ofer scild scoten, swilce Scittisc eac,<br>
ofer scild scoten, swilce Scittisc eac,<br>
werig wiges sæd. Wesseaxe forõ<br>
werig wiges sæd. Wesseaxe forõ<br>
ondlongne dæg eorodcistum<br>
ondlongne dæg eorodcistum<br>
on last legdun laþum þeodum,<br>
on last legdun laþum þeodum,<br>
heowan herefleman hindan þearle<br>
heowan herefleman hindan þearle<br>
mecum mylenscearpan. Myrce ne wyrndon<br>
mecum mylenscearpan. Myrce ne wyrndon<br>
heardes hondplegan hæleþa nanum<br>
heardes hondplegan hæleþa nanum<br>
þæ mid Anlafe ofer æra gebland<br>
þæ mid Anlafe ofer æra gebland<br>
on lides bosme land gesohtun<br>
on lides bosme land gesohtun<br>
fæge to gefeohte. Fife lægun<br>
fæge to gefeohte. Fife lægun<br>
on þam campstede ciningas giunge<br>
on þam campstede ciningas giunge<br>
sweordum aswefede, swilce seofene eac<br>
sweordum aswefede, swilce seofene eac<br>
eorlas Anlafes, unrim heriges<br>
eorlas Anlafes, unrim heriges<br>
flotan and Sceotta. þær geflemed wearõ<br>
flotan and Sceotta. þær geflemed wearõ<br>
Norõmanna bregu, nede gebeded<br>
Norõmanna bregu, nede gebeded<br>
to lides stefne litle weorode.<br>
to lides stefne litle weorode.<br>
Cread cnear on flot; cyning ut gewat<br>
Cread cnear on flot; cyning ut gewat<br>
on fealene flod, feorh generede.<br>
on fealene flod, feorh generede.<br>
Swilce þær eac se froda mid fleame com<br>
Swilce þær eac se froda mid fleame com<br>
on his cyþþe norõ Costontinus; <br>
on his cyþþe norõ Costontinus;<br>
har hildering hreman ne þorfte<br>
har hildering hreman ne þorfte<br>
mecea gemanan; he wæs his mæga sceard,<br>
mecea gemanan; he wæs his mæga sceard,<br>
freonda gefylled on folcstede,<br>
freonda gefylled on folcstede,<br>
beslagen æt sæcce, and his sunu forlet<br>
beslagen æt sæcce, and his sunu forlet<br>
on wælstowe wundun forgrunden<br>
on wælstowe wundun forgrunden<br>
giungne æt guõe. Gelpan ne þorfte<br>
giungne æt guõe. Gelpan ne þorfte<br>
beorn blandenfeax bilgeslehtes<br>
beorn blandenfeax bilgeslehtes<br>
eald inwidda, ne Anlaf þy ma; <br>
eald inwidda, ne Anlaf þy ma;<br>
mid heora herelafum hlehhan ne þorftun<br>
mid heora herelafum hlehhan ne þorftun<br>
þæt heo beaduweorca beteran wurdun<br>
þæt heo beaduweorca beteran wurdun<br>
on campstede, cumbolgehnastes,<br>
on campstede, cumbolgehnastes,<br>
garmittinge, gumena gemotes,<br>
garmittinge, gumena gemotes,<br>
wæpengewrixles, þæs hi on wælfelda<br>
wæpengewrixles, þæs hi on wælfelda<br>
wiþ Eadweardes afaran plegodan.<br>
wiþ Eadweardes afaran plegodan.<br>
Gewitan him þa Norþmen nægledcnearrum,<br>
Gewitan him þa Norþmen nægledcnearrum,<br>
dreorig daraõa laf on Dinges mere,<br>
dreorig daraõa laf on Dinges mere,<br>
ofer deop wæter Difelin secan,<br>
ofer deop wæter Difelin secan,<br>
and eft Iraland æwiscmode.<br>
and eft Iraland æwiscmode.<br>
Swilce þa gebroþer begen ætsamne,<br>
Swilce þa gebroþer begen ætsamne,<br>
cyning and æþeling cyþþe sohton<br>
cyning and æþeling cyþþe sohton<br>
Wesseaxena land wiges hremige.<br>
Wesseaxena land wiges hremige.<br>
Letan him behindan hræw bryttian<br>
Letan him behindan hræw bryttian<br>
saluwigpadan, þone sweartan hræfn,<br>
saluwigpadan, þone sweartan hræfn,<br>
hyrnednebban, and þane hasewanpadan,<br>
hyrnednebban, and þane hasewanpadan,<br>
earn æftan hwit æses brucan,<br>
earn æftan hwit æses brucan,<br>
grædigne guõhafoc and þæt græge deor,<br>
grædigne guõhafoc and þæt græge deor,<br>
wulf on wealde. Ne wearõ wæl mare<br>
wulf on wealde. Ne wearõ wæl mare<br>
on þis eiglande æfre gieta<br>
on þis eiglande æfre gieta<br>
folces gefylled beforan þissum<br>
folces gefylled beforan þissum<br>
sweordes ecgum, þæs þe us secgaõ bec,<br>
sweordes ecgum, þæs þe us secgaõ bec,<br>
ealde uõwitan, siþþan eastan hider<br>
ealde uõwitan, siþþan eastan hider<br>
Engle and Seaxe up becoman,<br>
Engle and Seaxe up becoman,<br>
ofer brad brimu Brytene sohtan,<br>
ofer brad brimu Brytene sohtan,<br>
wlance wigsmiþas Wealas ofercoman,<br>
wlance wigsmiþas Wealas ofercoman,<br>
eorlas arhwate eard begeatan.<br>
eorlas arhwate eard begeatan.

[[category:battles (medieval)|Brunnanburh]]

[[category:10th century]]

Latest revision as of 23:15, 20 January 2011

The Battle of Brunnanburh recounts an Anglo-Saxon victory over an alliance of Scots and Danes from Ireland in the year 937. Tennyson's translation of the Battle of Brunnanburh gave the poem new fame in the 19th Century.

Original poem

Her Æþelstan cyning, eorla dryhten,
beorna beahgifa and his broþor eac,
Eadmund æþeling, ealdorlangne tir
geslogon æt sæcce sweorda ecgum
ymbe Brunnanburh. Bordweal clufan,
heowan heaþolinde hamora lafan
afaran Eadweardes, swa him geæþele wæs
from cneomægum, þæt hi æt campe oft
wiþ laþra gehwæne land ealgodon
hord and hamas. Hettend crungun,
Sceotta leoda and scipflotan
fæge feollan. Feld dænnede
secga swate siõþan sunne up
on morgentid, mære tungol
glad ofer grundas godes condel beorht,
eces drihtnes, oõ sio æþele gesceaft
sah to setle. þær læg secg mænig
garum ageted, guma norþerna
ofer scild scoten, swilce Scittisc eac,
werig wiges sæd. Wesseaxe forõ
ondlongne dæg eorodcistum
on last legdun laþum þeodum,
heowan herefleman hindan þearle
mecum mylenscearpan. Myrce ne wyrndon
heardes hondplegan hæleþa nanum
þæ mid Anlafe ofer æra gebland
on lides bosme land gesohtun
fæge to gefeohte. Fife lægun
on þam campstede ciningas giunge
sweordum aswefede, swilce seofene eac
eorlas Anlafes, unrim heriges
flotan and Sceotta. þær geflemed wearõ
Norõmanna bregu, nede gebeded
to lides stefne litle weorode.
Cread cnear on flot; cyning ut gewat
on fealene flod, feorh generede.
Swilce þær eac se froda mid fleame com
on his cyþþe norõ Costontinus;
har hildering hreman ne þorfte
mecea gemanan; he wæs his mæga sceard,
freonda gefylled on folcstede,
beslagen æt sæcce, and his sunu forlet
on wælstowe wundun forgrunden
giungne æt guõe. Gelpan ne þorfte
beorn blandenfeax bilgeslehtes
eald inwidda, ne Anlaf þy ma;
mid heora herelafum hlehhan ne þorftun
þæt heo beaduweorca beteran wurdun
on campstede, cumbolgehnastes,
garmittinge, gumena gemotes,
wæpengewrixles, þæs hi on wælfelda
wiþ Eadweardes afaran plegodan.
Gewitan him þa Norþmen nægledcnearrum,
dreorig daraõa laf on Dinges mere,
ofer deop wæter Difelin secan,
and eft Iraland æwiscmode.
Swilce þa gebroþer begen ætsamne,
cyning and æþeling cyþþe sohton
Wesseaxena land wiges hremige.
Letan him behindan hræw bryttian
saluwigpadan, þone sweartan hræfn,
hyrnednebban, and þane hasewanpadan,
earn æftan hwit æses brucan,
grædigne guõhafoc and þæt græge deor,
wulf on wealde. Ne wearõ wæl mare
on þis eiglande æfre gieta
folces gefylled beforan þissum
sweordes ecgum, þæs þe us secgaõ bec,
ealde uõwitan, siþþan eastan hider
Engle and Seaxe up becoman,
ofer brad brimu Brytene sohtan,
wlance wigsmiþas Wealas ofercoman,
eorlas arhwate eard begeatan.